Højskoledag i Brorsonhus

Højskoledag i Brorsonhus

Højskoledag i Brorsonhus

Lørdag 22. februar 2025, kl. 09:00
Salen, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder
100 kr.

Højskoledag 

Lørdag den 22. februar 2025 kl. 9.00

”Hannah Arendts liv og tænkning”
ved Hans Vium Mikkelsen

Hannah Arendt (1905-1976) udgør en vigtig filosofisk og samfundspolitisk stemme i det 20. århundrede. I foredraget gives der en introduktion til hendes spændende og ret så dramatiske liv, ligesom nogle af hendes centrale tanker vedrørende, hvad det vil sige at være menneske, bliver gennemgået. Arendt formår hele tiden at fastholde en balance mellem individ og fællesskab, mellem håb og realisme. Arendt har en særlig sans for hvilke centrale fænomener, der gør det muligt for os at indgå i et fællesskab med hinanden, uden at den enkelte bliver opslugt af fællesskabet, lige så vel som hun bevarer håbet som en afgørende menneskelig dimension.

Hans Vium Mikkelsen er lektor & vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses – og Videnscenter


”Nyt syn på Nolde”
ved Hans Christian Davidsen

Det er ingen hemmelighed, at Emil Nolde var medlem af nazistpartiet i Nordslesvig. Det lykkedes allerede i 1995 en yngre historier at grave Noldes medlemsnummer frem i forbundsarkivet i Koblenz, efter at hun var blevet nægtet adgang til Nolde-arkivet på museet i Seebüll.

Den seneste forskning, der er kommet frem om Noldes problematiske fortid, gør dog, at vi skal se store dele af hans kunst på en helt ny måde. Fra 1933 stoppede han stort set med at male bibelske motiver og skildre jøder, mens han til gengæld intensiverede en motivverden med vikinger, krigere og ariske typer. Også skrønen om de »umalede billeder« skal begraves.

Der blev nemlig konstrueret en misvisende fortælling om Nolde, som Hans Christian Davidsen i sin bog »Nolde - Maleren, der trådte ved siden af« udsætter for en kritisk belysning.


Tilmeldingsfrist den 18. februar  via hjemmesiden toender-kristkirke.dk, på tlf. 74 72 20 80 eller på mail: toender.sogn@km.dk  

Pris: 100 kr. pr. deltager, som betales i Brorsonhus på MobilePay eller kontant ved selve Højskoledagen. 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed