Dåb foretages her i sognet normalt ved søndagens gudstjeneste kl. 10.00. Aftale om dato træffes i god tid med kirkekontoret. Vi plejer at døbe op til 2 børn ved samme gudstjeneste. Den tredje lørdag i måneden afholdes en særlig dåbsgudstjeneste kl. 09.30. Tredje søndag i måneden (søndagen efter dåbsgudstjenesten) er der derfor ikke mulighed for dåb. Så snart forældrene har bestemt sig for barnets navn og har valgt, hvem der skal bære barnet samt gjort aftale med fadderne, skal oplysningerne herom sendes til kordegnen. Forældrene skal vælge 2 til 5 faddere, og fadderne skal selv være døbt. Kordegnen beder om at få både navne og adresser på fadderne tilsendt. Dåbsritualet kan findes bag i Den Danske Salmebog – ligesom at det er muligt at læse mere om dåb her på folkekirkens hjemmeside folkekirken.dk.