Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tænkepause - om livet og deromkring

Dato
Onsdag d. 30. november 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Salen, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder
Pris
100 kr.

Onsdag den 30. november 2022 kl. 19.00

Foredragsholder: Magister Morten Westergaard

Karen Blixen og Jacob Ejersbo”

I dansk litteratur råder vi over netop to store forfatterskaber, der har op- og gennemlevet konsekvenserne af den vestlige europæiske kolonisme i Afrika. Begge har de boet, arbejdet og fået den afrikanske kultur ind under huden, og dermed skabt et indhold til fortællinger fra de varme lande. Den ene er naturligvis Karen Blixen, der gennem sine oplevelser på kaffeplantagen i Kenya skrev erindringsromanen “Den Afrikanske Farm” i 1937. Den anden forfatter af Jakob Ejersbo der med sit livsværk, eller rettere livsværker; “Eksil”, “Revolution” og “Liberty” fra 2009 giver afrikanske stemmer både liv og plads til deres fortællinger. Begge romaners genstandsfelt grænser op til hinanden, og påråber sig en sammenligning. Hvad der på overfladen lader sig sammenligne let, bliver hurtigt mere komplekst, når man dykker ned i forfatterskabernes litterære ophav, deres kanonisering og naturligvis deres sprog, stemme og stil. 

Oplægget vil belyse, hvordan Afrika portrætteres gennem to markante skikkelser i dansk litteraturhistorie, men samtidig også fokusere på følelsen af fremmedgjorthed, når man lever som minoritet i majoriteten."

Tilmelding via kirkens hjemmeside, mail: toender.sogn@km.dk eller på telefon: 74 72 20 80 senest den 23. november.

Varighed: Arrangementerne varer ca. 2 timer med indlagt pause.

Pris: 100 kr. pr. deltager, som betales i kontanter ved arrangementets start.

Forplejning: Der serveres vin og tapas.